Er du en overset PCO
Instagram

Følg Sundfo på Instagram

 

 

 

Tilmeld dig Sundfos nyhedsbrev her

og få 7 lækre, pco-venlige opskrifter på aftensmad - helt gratis

+ en bonusopskrift på dessert

Sund og slank med Sundfo PCO Diva

Få styr på maden, tab dig og slip af med PCO-symptomerne med PCO-venlige kostplaner og opskrifter

- 89 kr pr. måned

 

Læs mere og bestil her

Er du en overset PCO´er?

 

Af Tine Simonsen Hald, Cand. Comm. i kommunikation & medicinalbiologi og BA i ernæring og sundhed

 

7 ud af 100 kvinder i Danmark lever med polycystisk ovariesyndrom (PCO). PCO starter ofte i puberteten og udvikler sig i takt med overvægt, mandlig behåring, uren hud, sukkertrang og sukkersyge, barnløshed og nedsat livskvalitet.

PCO er den hyppigste hormonelle lidelse blandt kvinder i den fertile alder. Alligevel er det svært for mange læger, sygeplejersker og diætister at genkende syndromet, hvilket betyder, at kvinderne risikerer at leve med sygdommen i årevis uden at vide det.

 

Overvægt, uren hud, mandlig kropsbehåring, fedt på maven, uregelmæssige menstruationer og svært ved at blive gravid? Genkender du dig selv i ovenstående og har du mistanke om at du kunne have PCO?

 

PCO bliver overset

Ifølge en specialeundersøgelse fra Roskilde Universitet om kommunikation mellem sundhedspersonale og kvinder med PCO går mange kvinder rundt med symptomerne i årevis og opsøger læger uden at finde ud af hvad de fejler.

Især de praktiserende læger overser ofte syndromet, måske på grund af manglende viden om PCO.

 

Kvindens praktiserende læge har imidlertid en meget vigtig rolle, for han eller hun er tit den første sundhedsfaglige person kvinderne henvender sig til. Det er vigtigt at lægen kan kende PCO symptomerne, så kvinden kan blive behandlet, få råd og vejledning og måske blive sendt videre i systemet.

 

En langtrukken kamp

Gennem specialeundersøgelsen beskrev flere af kvinderne, hvordan de fra starten måtte kæmpe en langtrukken kamp for at få stillet en diagnose, som kunne give dem en begyndende forståelse for sygdommen samt redskaber til at bedre symptomerne.

 

Malene fik stillet sin diagnose som 26-årig, men var allerede som 13-årig i kontakt med sin praktiserende læge. Hun følte sig afvist da hun selv nævnte muligheden for PCO.

Malene fortæller: ”Hvis de nu havde undersøgt mig dengang og sagt, at det er det du har, jamen så… så havde jeg ikke været så overvægtig, som jeg er i dag. Så havde vi kunne gribe det, før det blev for voldsomt, ikk`?”

 

En anden kvinde fortæller, at hun måtte slå i bordet hos sin læge, for langt om længe at blive sendt videre i systemet.

 

Vægtstigning går ofte forud for symptomerne på PCO,

og overvægt forværrer symptomerne på PCO og at vægttab kan bedre sygdommen. Derfor er det vigtigt at behandle overvægten. Det er dog meget forskelligt fra sted til sted hvor meget der bliver gjort ud af vægttab og livsstilsvejledning. Derfor føler mange kvinder sig meget alene med både deres PCO og deres overvægt.

 

På grund af kvindernes særlige udfordringer med forhøjet insulin og hos nogle også sukkersyge kræver det specialviden at rådgive om vægttab og PCO. Desværre har mange fagpersoner ikke den nødvendige viden.

 

Ris og pasta laver ravage

Udenlandske studier peger på, at kvinder med PCO ofte oplever ”sugarcraving” og derfor spiser flere hurtigt optagelige kulhydrater end andre kvinder, herunder sukker, kager, slik, ris og pasta. De hurtigt optagelige kulhydrater medfører et højt glykæmisk indeks i kosten. Det høje glykæmisk indeks stimulerer appetitten og øger det i forvejen høje insulinniveau hos kvinderne.

Flere af kvinderne i undersøgelsen fortæller, at de har tabt sig efter at have spist en kost med færre kulhydrater samt et lavt glykæmisk indeks, fx. grøntsager, mejeriprodukter, kød og bønner.

 

Kostvejledning til PCO´ere kræver specialviden

Den manglende viden om PCO og vægttab kan måske skyldes at den kost der menes at virke bedst på vægttab hos PCO´ere kun er under begyndende udforskning.

Studier af overvægtige generelt har dog vist positive sammenhænge mellem ”langsomme kulhydrater” (lavt glykæmisk indeks) og vægttab, og der er begyndende interesse i at forske i virkningerne af denne kost blandt overvægtige kvinder med PCO.

 

Igennem undersøgelsen fortæller flere kvinder om, hvordan de savner rådgivning om, hvilken kost og livsstil der vil give vægttab og forbedre deres PCO symptomer. Kvinderne oplever, at der mangler viden om betydningen af kost og livsstil blandt PCO´ere hele vejen igennem systemet og de fortæller hvor svært det er at tabe sig på egen hånd.

 

En deltager fortæller, at gynækologen opfordrede hende til at tabe sig, men at hun ikke fik yderligere hjælp eller vejledning.

Hun fortæller om sin reaktion: ”Fair nok, men hvordan skal jeg gøre? Jamen, jeg skulle have p-piller, og så var det dét; så fik jeg ikke meget mere at vide fra ham af”.

 

Læs også:

Overvægtig med PCO? Sådan taber du dig!

Tab dig med det glykæmiske indeks

 

Læs artikel fra Politiken.dk 17 marts 2010 om samme emne:

Læger ved for lidt om udbredt kvindesygdom

 

Kilder:

C. Lunde og T.S. Hald: “Det fede liv med PCO – vi samler brikkerne”, Roskilde Universitet 2010

 

 



MERE OM PCO

VIDEN OM ERNÆRING

KVINDER, MAD OG HELBRED

KONTAKT OS

Sundfo - hele vejen rundt om PCO

Kommunikation og sundhed

4700 Næstved

CVR. 36099100 og 36628510

 

Tine Hald, tine@sundfo.dk, tlf. Tlf. 28 3434 00

Charlotte Lunde, charlotte@sundfo.dk, Tlf. 61 70 22 64

 

EN GOD HVERDAG MED PCO

 

Hent Sundfos pjece her:

 

Sundfo.dk´s indhold og Sundfos mentoring og tilhørende materiale skal betragtes som vejledende og Sundfo kan derfor ikke gøres ansvarlige for de konsekvenser der kan opstå i forbindelse med kost, vægttab eller forsøg på vægttab. Indholdet på www.sundfo.dk og indholdet i vores mentoring kan ikke anvendes til diagnosticering eller behandling.Alt indhold på www.sundfo.dk ejes af Sundfo, og må hverken kopieres eller sælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.