Hvad er PCO
Instagram

Følg Sundfo på Instagram

 

 

 

Tilmeld dig Sundfos nyhedsbrev her

og få 7 lækre, pco-venlige opskrifter på aftensmad - helt gratis

+ en bonusopskrift på dessert

Sund og slank med Sundfo PCO Diva

Få styr på maden, tab dig og slip af med PCO-symptomerne med PCO-venlige kostplaner og opskrifter

- 89 kr pr. måned

 

Læs mere og bestil her

Hvad er PCO?

 

 

Af Tine Simonsen Hald, Cand. Comm. i kommunikation & medicinalbiologi og

BA i ernæring og sundhed

 

Polycystisk ovariesyndrom, PCO, er den hyppigste hormonelle lidelse hos kvinder i den frugtbare alder verden over. 5 % - 10 % af kvinder i den frugtbare alder lever med syndromet.

Kvinder med PCO danner for meget mandligt kønshormon. Lægen stiller diagnosen ved at se efter om kvinden har mere mandligt kønshormon end normalt, om æggestokkene indeholder flere ægblærer end normalt, og om menstruationerne er uregelmæssige eller helt manglende.

Lægen kigger også efter ydre tegn på PCOS. Dette kan være mandlig behåring (skægvækst), uren hud og æblefacon (fedt på maven og smalle hofter), som skyldes de mandlige hormoner.

PCO er et kompleks af symptomer, der optræder samtidigt, og tilstanden kaldes derfor et syndrom.

 

Hvad er symptomerne?

PCO kan give fysiske symptomer som mandlig behåring, uren hud, overvægt med meget fedt på maven, træthed, uregelmæssige menstruationer og barnløshed. Mange kvinder med PCO oplever også at PCO´ en er en psykisk belastning fordi symptomerne påvirker kvindens hverdag og muligheder i mange sammenhænge.

 

Hvorfor får man PCO?

PCO menes til dels at være arvelig. Kost, livsstil og vægt har desuden betydning for, om sygdommen udvikles.

Mange kvinder med PCO har forhøjet insulin i blodet, og dette er en af de vigtigste årsager til, at PCO´en udvikler sig. Det høje insulinniveau øger omfanget af mandlige kønshormoner. De mandlige kønshormoner er den allerstørste skurk, fordi de i sidste ende medfører de mange symptomer på PCO.

 

Hvad kan man gøre ved PCO?

Normale behandlinger af PCO er p-piller som normaliserer hromonerne samt det antidiabetiske middel metformin, som nedsætter insulinniveauet.

 

Ca. halvdelen af alle kvinder med PCO er overvægtige, mens halvdelen er normalvægtige. Hvis kvinden er overvægtig hjælper vægttab ofte, fordi det nedsætter insulinniveauet. Det behøver ikke dreje sig om store vægttab, ofte er nogle kilo nok til at opnå betydelige forbedringer.

Mange kvinder med PCO finder det meget svært at tabe sig og mangler hjælp til den rette kost og livsstil. Rådene om kost og PCO kan være forskellige fra sted til sted og den faglige viden der eksisterer på området er desværre begrænset. En kost med et lavt glykæmisk indeks synes dog at hjælpe mange kvinder med PCO, både i forhold til at kunne tabe sig og også i forhold til at forbedre symptomerne.

 

 

Mere om PCO og vægttab:

Overvægtig med PCO? Sådan taber du dig!

Tab dig med det glykæmiske indeks

 

Vil du vide mere?

Flere oplysninger om PCO kan du finde hos PCO-foreningen på www.pcoinfo.dk og på www.pcoforum.dk

 

Se udsendelse fra DR om PCO

 

 



MERE OM PCO

VIDEN OM ERNÆRING

KVINDER, MAD OG HELBRED

KONTAKT OS

Sundfo - hele vejen rundt om PCO

Kommunikation og sundhed

4700 Næstved

CVR. 36099100 og 36628510

 

Tine Hald, tine@sundfo.dk, tlf. Tlf. 28 3434 00

Charlotte Lunde, charlotte@sundfo.dk, Tlf. 61 70 22 64

 

EN GOD HVERDAG MED PCO

 

Hent Sundfos pjece her:

 

Sundfo.dk´s indhold og Sundfos mentoring og tilhørende materiale skal betragtes som vejledende og Sundfo kan derfor ikke gøres ansvarlige for de konsekvenser der kan opstå i forbindelse med kost, vægttab eller forsøg på vægttab. Indholdet på www.sundfo.dk og indholdet i vores mentoring kan ikke anvendes til diagnosticering eller behandling.Alt indhold på www.sundfo.dk ejes af Sundfo, og må hverken kopieres eller sælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.