Fordøjelsen

Velkommen til Sundfo - inspiration til et slankere og sundere liv

Fordøjelsen


Af Karoline Lindager Larsen, ernæringsøkonom og laborant


Fordøjelsen

Fordøjelsessystemet består af flere enheder: Munden, mavesækken, tarmene og en masse hjælpestoffer som f.eks. enzymer.

Formålet med fordøjelsen er, at nedbryde madens komponenter, bl.a. proteiner, fedt og kulhydrater til tilstrækkeligt små dele, så de kan optages i blodet. Når komponenterne er optaget i blodet bruges de først og fremmest som energikilde og byggesten for kroppens celler.

Vores kost består hovedsageligt at tre komponenter: Kulhydrater, proteiner og fedt.

De er opbygget sådan her:


Kulhydrater

Kulhydrater er opbygget af tre slags sukkerarter: glukose (druesukker), fructose (frugtsukker) og galaktose. De tre kaldes "simple kulhydrater". De kan sidde sammen parvis - f.eks. som laktose (mælkesukker), sucrose (bordsukker) eller maltose (maltsukker). Det er korte kulhydrater. I længere kulhydrater sidder de sammen i  kæder, som perler på en snor. Eksempler på længere kulhydrater er stivelse og fibre.


Protein

Proteiner er opbygget af aminosyrer. Der findes ca. 20 forskellige slags aminosyrer, der ligesom sukkerarterne sidder som perler på en snor. "Protein-snoren" kan desuden være snoet, foldet og pakket i forskellige komplicerede strukturer. Protein kommer især fra kød, æg og bønner.



Fedtet lagrer sig i fedtcellerne, indtil det skal bruges som energi i kroppen


Fedt

Den type fedt, der findes mest af i mad kaldes triglycerider. De ligner et E - hvor den lodrette streg er et glycerol-molekyle, og de tre vandrette streger er tre fede syrer, der er bundet til glycerol-delen. Kostens fedt kommer bl.a. fra smør, olie og fedtvæv fra kød.


Fordøjelsen starter i munden

Når maden tygges bliver den kværnet og blandet med spyt, så den nemmere kan passere videre i systemet. Spyt indeholder desuden enzymer, der straks går i gang med at nedbryde fødens kulhydrater til mindre sukkerarter.


Mavesækken opbevarer maden

Det tager ca. to timer at fordøje et måltid mad. Mavesækkens vigtigste funktion er, at opbevare maden så den passerer langsomt videre til tyndtarmen. Når maven er tom er mavesækken knap så stor som en knyttet hånd, men under et måltid kan den udvide sig til at indeholde ca. 1 liter. Denne udvidelse af mavesækken er en af mange mæthedssignaler.

Der sker også en fordøjelsesproces i maven: Her udskilles nemlig saltsyre og enzymer, der forsætter nedbrydelsen af madens komponenter - især proteiner. Mavesækken ligger ikke stille, men laver nogle sammentrækkende bevægelser, der mikser maden og saltsyre-enzym-væsken til en ensartet blanding. Det eneste der absorberes direkte fra maven til blodbanen er alkohol og aspirin.


Maden transporteres ind i blodbanen

Fra mavesækken transporteres maden, som nævnt, langsomt videre til tyndtarmen. Her udskilles forskellige enzymer og galdesalte, der nedbryder kulhydrater, proteiner og fedt i helt små dele, der kan komme ind i tarmvæggen:

Kulhydraterne "klippes over" så højest en eller to sukkerstoffer sidder sammen. Proteinerne klippes også ned til enkelte aminosyrer eller aminosyre-par, der føres ind i tarmvæggen, hvor de sidste "par" adskilles. Når alle kulhydrater og proteiner er klippet helt ned til enkelte sukkerarter og aminosyrer, føres de videre ind i blodbanen.

Kostens fedt kommer ind i tarmen som triglycerid-dråber. For at enzymerne kan klippe fedtsyrerne fra glyceroldelen, må dråberne først splittes op ved hjælp af galdesalte. Først da er triglyceriderne frit tilgængelige for enzymerne. De klippede fedtsyrer og glycerolen optages nu i tarmvæggen, hvor de igen sættes sammen til triglycerider. De er for store til at passere fra tarmvæggen til blodbanen og afleveres derfor til lymfekarrene, som først frigiver fedtet til blodet et sted i brystet.

Hvis passagen fra mavesækken til tarmen går for hurtigt, kan tarmen ikke nå at bearbejde maden og mange næringsstoffer vil gå til spilde.


Bakterier i tyktarmen danner bl.a. K vitamin

De rester af maden, der ikke er blevet optaget i blodbanen føres videre til tyktarmen. her findes mange forskellige bakterier, der lever af at nedbryde tarmindholdet. Herved dannes bl.a. luftarten metan og nogle vitaminer - bl.a. K vitamin. K vitaminerne kan optages til blodet gennem tyktarmsvæggen.


Første stop: leveren

Når næringsstofferne er optaget i blodbanen føres de først til leveren. Afhængig af kroppens behov, vil nogle af næringsstofferne lagres eller omdannes, mens andre løber videre ud af leveren med blodet og føres rundt til kroppens celler for at indgå i stofskiftet. Stofskiftet er en betegnelse for alle de nedbrydnings- og genopbygningsprocesser, der foregår i cellerne.


Du har nu læst om fordøjelsen og optagelsen næringsstofferne. Læs mere om deres videre skæbne i kroppen og stofskiftet her.



MERE OM PCO

GUIDE TIL ERNÆRING

KVINDER, MAD OG  HELBRED

KONTAKT OS

Tilmeld dig Sundfos nyhedsbrev her

og få 3 lækre, pco-venlige opskrifter på aftensmad  - helt gratis

+ en bonusopskrift på dessert

EN GOD HVERDAG MED PCO


Hent Sundfos pjece her:


 

Sundfo.dk´s indhold og Sundfos mentoring og tilhørende materiale skal betragtes som vejledende og Sundfo kan derfor ikke gøres ansvarlige for de konsekvenser der kan opstå i forbindelse med kost, vægttab eller forsøg på vægttab. Indholdet på www.sundfo.dk og indholdet i vores mentoring kan ikke anvendes til diagnosticering eller behandling.

Alt indhold på www.sundfo.dk ejes af Sundfo, og må hverken kopieres, videregives eller sælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.


Sundfos privatlivspolitik: Sundfo behandler dine personoplysninger fortroligt og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.