Proteiner

Af  Karoline Lindager Larsen, ernæringsøkonom og laborant

Proteiner er nogle af de vigtigste molekyler i menneskets krop. Vores hud, hår, sener og muskler er opbygget af proteiner. Proteiner fungerer også som hormoner, enzymer og en del af vores immunforsvar.

Proteiner: Først og vigtigst

Ordet proteiner stammer fra Græsk: Proteios, som betyder noget i retning af: først og vigtigst.

Proteiner er også nogle af de vigtigste bestanddele af alt levende. Nogle eksempler på proteinernes funktioner og forekomst i menneskets krop er: opbygning af muskler, væv, hår, hud, negle, hormoner, antistoffer, celler samt transport af ilt og fedt i blodet.

Proteiner består af mindre dele: aminosyrer

Alle proteiner er opbygget af aminosyrer, der sidder sammen ligesom perler på en snor, der er snoet og foldet i forskellige grader. Der findes ca. 20 forskellige aminosyrer. Aminosyrerne har alle en sur og en basisk ende, men indeholder desuden forskellige atomer, der gør, at de alle har forskellige egenskaber - f.eks. er nogle aminosyrer sværere at opløse i vand end andre. Kroppen kan selv danne 12 af de 20 aminosyrer, mens de sidste 8 må tilføres med kosten.

De fleste proteiner indeholder mellem 100 og 600 aminosyrer, men de kan også være meget større.

Rækkefølgen af aminosyrerne, og måden "perlesnoren" er foldet på, er helt afgørende for proteinets funktion - altså om det skal indgå i en muskel eller et hormon.

Proteiner kan indeholde fedt, kulhydrater eller metal

Proteinerne kan inddeles i simple proteiner og sammensatte proteiner.

De simple proteiner består kun af aminosyrer, mens de sammensatte også indeholder noget andet - f.eks. metal, kulhydrat eller fedt. Et eksempel på et protein, der indeholder metal er hæmoglobin.

Hæmoglobin er et molekyle, der transporterer ilt rundt i blodet. Det består af 4 proteiner, der hver indeholder jern, der kan binde ilt til sig.

Opbygning og nedbrydning af proteiner

De proteiner du spiser ved et måltid, nedbrydes både i mavesækken og i tarmen til aminosyrer. Kroppen kan nemlig ikke optage så store molekyler, som et helt protein ad gangen. Når aminosyrerne er optaget i blodet, fordeles de til cellerne, hvor de optages ved hjælp af hormonet insulin. Her indgår de i opbygningen af nye proteiner til bl.a. hud, væv, muskler og enzymer. Hvis der er overskud af proteiner i blodet, omdannes de til fedt.

Menneskers proteinbehov

Proteiner nedbrydes og opbygges hele tiden i kroppen. I et voksent menneske dannes dagligt ca. 300 g protein, mens der kun nedbrydes og udskilles 60 - 75 g. Der er fordi en del af aminosyrerne genbruges.

Et voksent menneskes daglige proteinbehov er derfor kun 0,8 g/ kg kropsvægt. For børn er behovet lidt større, 1 - 2 g/ kg kropsvægt, da de skal vokse.

Kostens proteiner

Proteiner kan godt give energi (17 KJ/100 g eller 4,08 kcal/ 100 g), men kroppen bruger dem hovedsageligt til opbygning af muskler og andre vigtige funktioner i kroppen (dannelse af hud, hår, negle og hormoner, samt transport af bl.a. fedt og ilt).

Musklerne er kroppens proteindepot, men i modsætning til kroppens øvrige depoter af fedt og glukose, bruges protein kun som energikilde som sidste udvej.

I Danmark og andre nordiske lande mangler vi ikke protein. Vi får det overvejende fra mælk, æg og kød. Vegetarer får, foruden mælk og æg, proteiner fra blandt andet bønner og ærter.

Nogle steder, f.eks. bestemte områder i Afrika, kan det være et stort problem at skaffe protein nok - især til børn.

Proteiner og den slanke linie

Protein, fedt og kulhydrat er kostens tre energigivende næringsstoffer. Proteiner og kulhydrater giver lige meget energi/ g (17 KJ/ g), mens fedt giver over dobbelt så meget energi/g (38 KJ/ g).

Proteiner mætter dog bedre end kulhydrater, så hvis du ønsker at tabe dig, kan det være en god ide, at spise flere proteiner - altså mere kød (fedtfattigt, naturligvis) og bønner. Det er dog nødvendigt, at du læser varedeklarationen nøje, da mange proteinrige fødevarer også indeholder meget fedt.

Vil du vide mere?

Se tabellen over proteinrige fødevarer her