Stofskiftet

Af Karoline Lindager Larsen

Når du spiser får du både byggesten til vedligeholdelse af din krop og energi til at bruge byggestenene. Stofskifte er den forbrænding af energi, der hele tiden foregår i kroppens celler når de arbejder.

Dine celler forbruger energi selvom du ligger helt stille. Den mængde energi din krop forbruger, når den er i hvile kaldes dit hvilestofskifte, og kan beregnes sådan her: Find den rigtige beregningsformel under dit køn og din alder i skemaet nedenfor. På pladsen "kg" skal du indsætte din vægt i kg på din lommeregner.

Det tal du får frem, er den mængde energi i kilocalorier (kcal), som din krop har brug for på 1 døgn, bare for at overleve.

I muskelcellerne er forbrændingen størst, mens den i fedtceller næsten står stille. Når du bevæger dig, har du brug for mere energi til dine muskelceller.

Beregning af hvilestofskifte:

Kvinde

0 - 3 år

(0,0244 x kg - 0,13) x 239

4 - 10 år

(0,085 x kg + 2,03) x 239

11 -18 år

(0,056 x kg + 2,90) x 239

19 -30 år

(0,0615 x kg + 2,08) x 239

31 -60 år

(0,0364 x kg + 3,47) x 239

61 - 75 år

(0,0386 x kg + 2,88) x 239

0ver75 år

(0,0410 x kg + 2,61) x 239

Mand

0 - 3 år

(0,249 x kg - 0,13) x 239

4 - 10 år

(0,095 x kg + 2,11) x 239

11 - 18 år

(0,074 x kg + 2,75) x 239

19 - 30 år

(0,064 x kg + 2,84) x 239

31 - 60 år

(0,0485 x kg + 3,67) x 239

61 - 75 år

(0,0499 x kg + 2,93) x 239

0ver 75 år

(0,035 x kg + 3,43) x 239

Der skal energi til at opbygge kroppen

Cellerne bruger energien til at opbygge nye cellekomponenter, når de gamle slides ned. De opbygger f.eks. proteiner af aminosyrer. Proteiner indgår i bl.a. hud og muskler. Energien til opbygningen skaffer cellerne ved at nedbryde andre stoffer: glukose, fedt og aminosyrer.

Cellernes foretrukne energikilde er kulhydrat i form af glukose, men de fleste kan også bruge fedt. Aminosyrer bruges kun i nødstilfælde.

Hjerneceller kan kun bruge glukose som energikilde, så derfor er det meget vigtigt, at der altid er nok glukose i blodet til hjernens behov.

Kroppens lagerkapacitet

Kroppen kan lagre glukose i leveren og fedt i fedtvæv. Glukoselageret er ikke ret stort - der kan kun lagres glukose nok til knap en dags energiforbrug. Fedtvævet derimod, kan lagre fedt nok til ca. 2 måneders forbrug.

Som nævnt vil kroppen nødigt bruge aminosyrer til energi. De skal først og fremmest bruges til at opbygge muskler, hud og andre strukturer inde i kroppen. Hvis det alligevel bliver nødvendigt - på grund af længere tids sult - begynder den at nedbryde disse strukturer for at få fat i aminosyrerne igen. Det går først og fremmest ud over musklerne, der begynder at svinde ind. Senere vil proteinerne i de indre organer nedbrydes, hvilket medfører døden.

Stofskiftets to faser

Stofskiftet kan inddeles i to faser:

Den absorbtive fase er lige efter et måltid og ca. 4 timer frem. Her kommer en masse næringsstoffer i form af glukose, fedt og aminosyrer fra maden ind i blodet. Cellerne optager næringsstofferne og lagrer de stoffer, der ikke skal bruges med det samme til senere brug.

Den postabsorbtive fase indtræder ca. 4 timer efter et måltid. Nu er kroppen ved at løbe tør for frie næringsstoffer i blodet og begynder derfor at bruge af de oplagrede.

Fedtdepoterne mobiliseres som energikilde for at spare på glukosen i blodet. Det er vigtigt, at glukose-niveauet i blodet ikke falder under en vis grænse, da hjernecellerne ellers vil mangle brændstof. For lavt glukose-niveau i blodet giver symptomer som træthed og koncentrationsbesvær. I værre tilfælde kan man miste bevidstheden.

Stofskiftets to hovedpersoner: Insulin og Glukagon

Stofskiftets to hovedpersoner er hormoner, der produceres og frigives fra bugspytkirtlen, som sidder lige under mavesækken. Insulin er aktivt i den absorbtive fase, glukagon i den postabsorbtive fase. De to hormoner virker modsat af hinanden.

Insulin får cellerne til at optage og lagre næringsstoffer

Insulin udskilles når blodets indhold af glukose stiger efter et måltid. Mange af kroppens celler kan ikke selv optage næringsstofferne fra blodet. Insulin fungerer derfor som en slags nøgle, der låser cellerne op og lukker næringsstofferne ind. Samtidig giver insulinet cellerne besked om at oplagre de overskydende næringsstoffer og lade være med at tære på deres lager endnu. Det er kun hjerneceller, leverceller og arbejdende muskelceller, der ikke har brug for insulin for at optage glukose.

Du kender måske insulin fra mennesker, der har sukkersyge. Deres bugspytkirtel producerer ikke insulin, så de må selv injicere det i blodbanen - ellers vil cellerne sulte, selvom der er rigeligt med næringsstoffer i blodet.

Glukagon får cellerne til at frigive de oplagrede næringsstoffer

Når den postabsorbtive fase indtræder og næringsstofindholdet i blodet daler, udskilles glukagon. Glukagon giver cellerne besked på at frigive det oplagrede glukose og fedt, så det kommer ud i blodet og kan bruges som energikilde. Det giver også leveren besked på at danne glukose udfra andre stoffer - f.eks. aminosyrer.

Ved den postabsorbtive fase vil man ofte føle sult igen fordi blodsukkeret falder - og så starter historien forfra.

Vil du vide mere om stofskifte?

Sæt fart på dit stofskifte

Læs også om fordøjelsen