Mad mod stress

Mad mod stress


– Du kan gøre en forskel ved at være opmærksom på de rigtige madvarer!


 

Der er en sammenhæng mellem mad og stress, så hvis du oplever, at du er stresset eller måske ’bare’ under et lettere pres i en periode, kan du gøre god brug af PCO-venlig mad.


Hvis du i en periode føler dig under pres – eller hvis du allerede er lettere stresset, kan du gøre brug af din PCO-venlige mad og komme det til livs. Vores mad påvirker på mange måder vores hormonbalance og nervesystem, og ligeledes gør stress. Flere af PCO-venlige madvarer indeholder nemlig stoffer, som kan hjælpe dig med at

mindske skader forårsaget af stress samt ligeledes at

hjælpe kroppen til at modstå det daglige pres fra en travl hverdag. 

 

Det er især C-vitamin, der er tale om, hvilket ifølge en tysk undersøgelse, medvirker til lavere blodtryk samt en reduktion af stresshormonet kortisol. 

C-vitamin finder du bl.a. i kål, rød peber, broccoli og kiwi. Du kan med fordel erstatte fx salat med hvidkål eller andre kåltyper, og glem ikke at broccoli er en af de bedste kilder til C-vitamin. Når du står i dagligvarebutikken og skal vælge frugt og grønt, så vælg eksempelvis kiwi, appelsin, blåbær og rød peber. Blåbær er rige på antioxidanter, som neutraliserer såkaldte frie radikaler, der er skadelige for kroppen. 


Du kan også dulme din stress med mandler, som også er en antioxidant, som styrker immunforsvaret. Derudover kan du vælge pistacienødder og valnødder, som har en rigtig god indvirkning på blodtrykket. En anden god kilde til at få trykket ned er avokado, som bl.a. indeholder kalium. 

Kortisol og adrenalin, som man producerer i en stresstilstand, påvirkes i væsentlig grad af omega-3 fedtsyrer, så snup dig et lækkert stykke laks.



Vi ønsker dig en rigtig god uge!


Charlotte og Tine, Sundfo