Kan du spotte en PCO´ er?

Polycystisk ovariesyndrom (PCO) er den hyppigste hormonelle lidelse blandt kvinder i den fertile alder. 7 ud af 100 kvinder i Danmark lever med sygdommen, som ofte starter i puberteten og udvikler sig i takt med overvægt, metaboliske problemer, barnløshed og nedsat fysisk og psykisk livskvalitet. Alligevel er det svært at genkende syndromet, hvilket betyder, at kvinderne risikerer at leve med sygdommen i årevis uden at vide det. 

Af Charlotte C. Lunde & Tine Simonsen Hald

Overvægt, uren hud, mandlig kropsbehåring, abdominal fedtfordeling, menstruationsforstyrrelser og problemer med fertiliteten. Kan du samle symptomerne til et syndrom?   

Ifølge en ny specialeundersøgelse fra Roskilde Universitet om kommunikation med PCO -kvinder i behandlingsregi overser især de praktiserende læger ofte syndromet, sandsynligvis på grund af manglende forståelse for det komplekse symptombillede.

Den praktiserende læge har imidlertid en helt central rolle i kvindernes behandlingsforløb, idet lægen ofte er den første sundhedsfaglige behandler, kvinderne henvender sig til. Det er derfor af afgørende betydning for kvindernes behandling og videre forløb, at lægen er opmærksom på de kliniske kendetegn og kan knytte dem til PCO.

En kvinde med PCO danner for mange (umodne) æg

PCO menes at være forårsaget af genetiske dispositioner og et samspil mellem hyperinsulinæmi og hyperandrogenisme. Insulinresistens og hyperinsulinæmi er hyppigt forekommende blandt kvinder med PCO, og forstærkes af den overvægt, som findes hos omkring halvdelen af alle kvinder med PCO.   

Diagnosen stilles på baggrund af mindst to af følgende tre kriterier:

Ovulatorisk dysfunktion: Amenoré (manglende menstruationer af over ½ års varighed) eller oligomenoré (uregelmæssige menstruationer med < 21 eller > 35 dages intervaller).

Kliniske eller biokemiske tegn på hyperandrogenisme. Kliniske: hirsutisme eller akne.  Biokemiske: øget total testosteron og øget frit testosteron.

Polycystiske ovarier konstateret ved ultralydsscanning: Mindst et polycystisk ovarium, som indeholder mindst 12 follikler på 2 – 9 mm i et plan og /eller ovarievolumen på over 10 ml.

Gennem undersøgelsen, som inddrog 33 overvægtige kvinder med PCO, beskrev flere af kvinderne, hvordan de fra starten måtte kæmpe en langtrukken kamp for at få stillet en diagnose, som kunne give dem en begyndende forståelse for sygdommen samt redskaber til at bedre symptomerne.

Malene fik stillet sin diagnose som 26-årig, men var allerede som 13-årig i kontakt med sin praktiserende læge og følte sig afvist da hun selv nævnte muligheden for PCO. Malene fortæller: ”Hvis de nu havde undersøgt mig dengang og sagt, at det er det du har, jamen så… så havde jeg ikke været så overvægtig, som jeg er i dag. Så havde vi kunne gribe det, før det blev for voldsomt, ikk`?”   

En anden kvinde fortæller, at hun måtte slå i bordet hos sin læge, for langt om længe at blive sendt videre i systemet.

Overvægt og PCO hænger tæt sammen

Vægtstigning går ofte forud for symptomerne på PCO,

hvilkettyder på, at fedtvævet har afgørende betydning for

udviklingen og opretholdelse af syndromet og dets kliniske og endokrine manifestationer. Studier af overvægtige kvinder med PCO viser, at vægttab på blot få procent af kropsvægten giver store forbedringer i de karakteristiske reproduktive og metaboliske forstyrrelser ved PCO. Derfor bør vægttab ifølge Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi være en af de vigtigste behandlingsmæssige interventioner hos overvægtige PCO ´ere.

Trods denne anbefaling er de behandlingsmæssige interventioner og prioriteringen af vægttab i praksis meget forskellige fra behandlingssted til behandlingssted, også efter at kvinderne er sendt videre fra den praktiserende læge ofte til gynækologer og fertilitetsklinikker. De uensartede behandlingstilbud giver ulige vilkår for de overvægtige kvinder, som ofte føler sig ladt alene med den overvægt, som både i sig selv og i samspil med PCO er en stor fysisk og psykisk belastning i hverdagen.

Kvinde med PCO

Igennem undersøgelsen fortæller flere kvinder om, hvordan de savner rådgivning om, hvilken kost og livsstil der vil give vægttab og forbedre deres PCO symptomer. Kvinderne oplever, at der mangler viden om betydningen af kost og livsstil blandt PCO´ere hele vejen igennem systemet og de giver udtryk for, hvor svært det er at få redskaber til selv at opnå det eftertragtede vægttab. En deltager fortæller, at gynækologen opfordrede hende til at tabe sig, men at hun ikke fik yderligere hjælp eller vejledning. Hun fortæller om sin reaktion: ”Fair nok, men hvordan skal jeg gøre? Jamen, jeg skulle have p-piller, og så var det dét; så fik jeg ikke meget mere at vide fra ham af”.

Udenlandske studier peger på, at kvinder med PCO ofte oplever ”sugarcraving” og derfor spiser flere hurtigt optagelige kulhydrater end andre kvinder.  De hurtigt optagelige kulhydrater medfører et højt glykæmisk indeks i kosten, og dette virker både appetitstimulerende og øger det i forvejen høje insulinniveau hos kvinderne.

Flere af kvinderne i vores undersøgelse fortæller, at de har tabt sig efter at have spist en kost med færre kulhydrater samt et lavt glykæmisk indeks.           

Virkningerne af denne type diæt, som adskiller sig fra de generelle kostråd om et forholdsvist højt indhold af kulhydrater i kosten, er kun under begyndende udforskning.  Studier af overvægtige generelt har dog vist positive sammenhænge mellem lavglykæmisk kost og vægttab, og der er begyndende interesse i at forske i virkningerne af denne kost blandt overvægtige kvinder med PCO.

Specialeundersøgelsen peger på, hvor vigtigt det er, at praktiserende læger, gynækologer og fertilitetslæger i deres daglige praksis prioriterer kvindernes vægttabsproces med udgangspunkt i den enkelte kvindes behov, samt at diagnosen stilles så tidligt som muligt. Samarbejde mellem sektorerne og løbende vægttabsvejledning ville desuden give kvinderne en bedre oplevelse af sammenhæng i behandlingsforløbet.

Kilder:

C. Lunde og T.S. Hald: “Det fede liv med PCO – vi samler brikkerne”, Roskilde Universitet 2010