Velkommen til Sundfo - inspiration til et slankere og sundere liv
Frikadeller med rødbedehummus og stuvet rosenkål
4 personer
250 g kylling, hakket, 3-6%
250 g svinekød, hakket, ca. 6% fedt
1 alm løg
1 medium Æg
3 spsk rugmel, groft, fuldkornsrugmel
1/2 dl vand
1 spsk olivenolie
1 spsk kærgården, original, Arla
200 g kikærter, tørrede
3 spsk tahin, Øko, Urtekram
1 stor citron
1 dl vand
1 tsk spidskommen
1 mellem rødbeder, rå
250 g rosenkål
2,5 dl minimælk
2 spsk smør, saltet
2,5 dl vand
2 spsk rugmel
Fremgangsmåde:
Frikadeller:
Rør kødet sammen med salt. Hak løget meget fint og tilsæt det sammen med peber, æg, rugmel og olie. Rør farsen sammen. Tilsær vand og rør igen. Varm kærgården op på en pande, form 20 frikadeller med en ske og steg dem ca 2 minutter på hver side ved høj varme. Skru ned for varmen olg steg dem videre 5 minutter på hver side.
Hummus:
Udblød kikærterne i vand natten over og kasser vandet. Kog kikærterne 2-3 timer til de er helt bløde. Afkøl kikærterne og kom dem i en foodprocessor sammen med den kogte rødbede, som er skåret i tern. Tilsæt resten af ingredienserne. Blend indtil massen er helt ensartet. Du kan også bruge kikæreter fra dåse (400 g). Brug hele indholdet, minus væden.
Stuvet rosenkål:
Kog rosenkålen ca 10 minutter.
Lav en opbagning ved at smelte 3 spsk smør i en gryde. Herefter tilsættes 3 spsk rugmel og du rører godt indtil massen er jævn og grødagtig. Tilsæt herefter langsomt væsken, først vandet (brug kogevandet fra rosenkålen), og hernæst mælken, mens du rører.
Tilsæt salt og peber. Tilsæt rosenlkålene tilsidst.
Hvis du foretrækker det kan du også blot bruge rosenkålene kogte uden stuvningen. Dette vil nedbringe kalorie- og fedtindholdet i retten.
Velbekomme!
Næringsindhold:
Energi pr person: ca 650 kcal
Kulhydrat: 33
Protein: 28
Fedt: 39
Tilmeld dig Sundfos nyhedsbrev her
og få 3 lækre, pco-venlige opskrifter på aftensmad - helt gratis
+ en bonusopskrift på dessert
Sundfo.dk´s indhold og Sundfos mentoring og tilhørende materiale skal betragtes som vejledende og Sundfo kan derfor ikke gøres ansvarlige for de konsekvenser der kan opstå i forbindelse med kost, vægttab eller forsøg på vægttab. Indholdet på www.sundfo.dk og indholdet i vores mentoring kan ikke anvendes til diagnosticering eller behandling.
Alt indhold på www.sundfo.dk ejes af Sundfo, og må hverken kopieres, videregives eller sælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.
Sundfos privatlivspolitik: Sundfo behandler dine personoplysninger fortroligt og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.