Velkommen til Sundfo - inspiration til et slankere og sundere liv
Lynstegte koteletter med spidskål, cherrytomater og soyapasta
Af Sundfo
Denne ret er let og enkel, asiatisk inspireret og smager skønt.
4 personer
4 nakkekoteletter, i alt ca 500 g
1 fed hvidløg
1 bundt forårsløg
250 gram cherrytomater
2 spsk. olivenolie til stegning
3 spsk. soja
Spidskål i kokosmælk:
1 frisk rød chili
1 spidskål
1 dåse kokosmælk
Saft af 1 limefrugt
Salt
Tilbehør:
200 g sojapasta (pasta af sojabønner, fås i store supermarkeder, mærke fx Soy4you) eller 200 g perlespelt, perlerug eller perlebyg (rå vægt)
Fremgangsmåde:
1. Spidskål i kokosmælk: Flæk og rens chilien, og hak den fint. Fjern de yderste grove blade fra spidskålen, og skær kålen i brede både, med stilken bevaret. Bring kokosmælk i kog i en stor gryde, tilsæt spidskål og lad den koge til den er mør, men stadig har bid. Tilsæt chili og smag til med limesaft og salt inden servering.
2. Skær koteletterne i tynde strimler og skær hvidløg i tynde skiver. Rens forårsløgene og skær dem i 4 cm stykker. Skyl og halver tomaterne. Brun kødstrimlerne i olie. Tilsæt forårsløg, hvidløg og tomater og lad dem stege med i et øjeblik. Tilsæt soja, og kog op.
3. Kog sojapastaen
Anret de 3 dele hver for sig på tallerkenen.
Velbekomme!
Næringsindhold:
Kcal. pr person: 489
Protein: 41 %
Kulhydrat: 23 %
Fedt: 36 %
Tilmeld dig Sundfos nyhedsbrev her
og få 3 lækre, pco-venlige opskrifter på aftensmad - helt gratis
+ en bonusopskrift på dessert
Sundfo.dk´s indhold og Sundfos mentoring og tilhørende materiale skal betragtes som vejledende og Sundfo kan derfor ikke gøres ansvarlige for de konsekvenser der kan opstå i forbindelse med kost, vægttab eller forsøg på vægttab. Indholdet på www.sundfo.dk og indholdet i vores mentoring kan ikke anvendes til diagnosticering eller behandling.
Alt indhold på www.sundfo.dk ejes af Sundfo, og må hverken kopieres, videregives eller sælges, med mindre der er givet skriftligt samtykke herom.
Sundfos privatlivspolitik: Sundfo behandler dine personoplysninger fortroligt og videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.