Middelhavslasagne

Middelhavslasagne


4 personer


1 spsk olivenolie

500 g magert, hakket oksekød

2 løg, hakkede

4 fed hvidløg, hakkede

800 g hele flåede tomater fra dåse

50 g tomatpasta

250 ml vand

½ bundt frisk oregano, hakket

2 auberginer, skåret i ½ cm tykke skiver

1 spsk olivenolie

250 g hakket spinat, frisk eller frost

1 tsk muskat

5 store lasagneplader (helst fuldkorn)

100 g fedtfattig cheddar, revet

salt og peber


Forvarm ovnen til 180 grader.

Varm olien i en tykbundet gryde for moderat varme. Svits løg og hvidløg ca 3 minutter.

Tilsæt det hakkede kød og steg det brunt. Tilsæt tomater, tomatpasta og vand. Krydr med salt og peber og tilsæt hakket oregano. Lad kødet stege i 30 min. Rør jævnligt i kødet.

Pensl auberginerne med olie og grill dem på begge sider på en pande til de er helt møre.


Læg ingredienserne lagvis i et rektangulært ildfast fad (ca 23 cm x 34 cm). Begynd med halvdelen af kødsovsen, derefter 2 ½ lasagneplade, halvdelen af aubergineskiverne, al spinaten krydret med muskat, salt og peber. Derefter resten af lasagnepladerne, aubergineskiver, kødsovs og til sidst revet ost.


Tilsæt vand indtil lasagnepladerne lige er dækkede med væde.


Bag i 40 – 45 minutter.


Server med grøn salat til.


GI: Lavt (under 55)

Kalorier pr portion: 426


Gengivet med tilladelse fra  ”GI i praksis”, Ascheshoug, 2004